Planlæg jeresDrømme bryllup

Lad os hjælpe dig med at planlægge jeres drømmebryllup. Vi har mange års erfaring og deler gerne ud af både gode råd og ideer.

Velkommen på Klitrosen

Helle Petersen
Indehaver og bryllupskoordinator

Godt at vide – for jer der planlægger bryllup

Klitrosen fremviser altid og hele året gerne sine smukke lokaler frem til folk, der ønsker at modtage et uforpligtende tilbud på Deres livs fest. Møde omkring lokale fremvisning aftales nærmere på tlf. 98208020 – det er også her, vi kan tale om hvilken dato, I ønsker.

Klitrosen og brudeparret vælger efterfølgende en dato for menu samtale, hvor vi sammen får alle ønsker på plads, hvorefter der udfærdiges en endelig kontrakt på festen.

Klitrosen tilbyder efter menu samtalen og inden brylluppet brudeparret på en prøvemiddag, hvor middagen kan ses og smages inden den store dag.
Middagen gælder for 2 personer inkl. husets vine der serveres på dagen. (vinpakker kan prøvesmages mod betaling og aftale)

Overnatning

Klitrosen giver brudeparret en overnatning uden beregning i Bryllupsgave.
Øvrige gæster har mulighed for at leje værelser. Prisen er kr. 795,00 for et dobbeltværelse (normal pris kr. 895,00) Tillæg kr. 200,00 for ekstra opredning. Tillæg for hund eller andet på værelse kr. 200,00 til ekstra rengøring (husdyr bedes holdes i transportkasse når ejeren ikke er på værelset)
Prisen er inkl. morgenmad i tidsrummet kl. 8,00 – 10,00 eller f.eks. kl. 9,00-11,00

1 års bryllupsdag

Klitrosen giver brudeparret én middag for to uden beregning ekskl. drikkevarer i 1 års bryllupsdag gave.

Opdækning

Der dækkes op i store sal eller salen mod Svinkløv ved runde borde,
aflange borde, U eller E bord efter Jeres ønsker.

Den store bryllupssal kan som udgangspunkt rumme 12 runde borde af 10 personer under bryllups draperingerne (runde borde er i opdækning bedst til 8, 9 eller 10 personer)

Bordplan

Bordplan afleveres hos Klitrosen senest en uge før arrangementet, hvor endelig gæsteantal også oplyses.

Blomster

Klitrosen pynter flot op med Vesterhavs / strandtema, drivtømmer, skaller og sten samt blomster efter Jeres valg (vi har gode ideer). Brudeparret vil blive faktureret kostprisen fra blomster leverandøren. Klitrosen sætter gerne uden beregning en blomst i vase på bordet.

Bartender / Drinks / spiritus

Ønsker du professionel bar i lokalet kan dette tilkøbes. En bartender koster 500 kr. i timen (23,00-02,00) og laver drinks efter Jeres valg. Standard spiritus koster 500 kr. pr. åben flaske (rom, vodka, gin mf.) Hertil kommer et tillæg på drinks garniture.

Sodavand er som ofte allerede en del af et pakketilbud.

Det er blevet meget populært og have 8 L junger fra ta’ selv buffet med blandede drinks m/ feks. Champagnebrus, Strawberry mohito, Ginn Hazz

Musik

Brudeparret står selv for musikken og afregning sker direkte mellem brudepar og musiker.
Klitrosen hjælper gerne med kontakter på musik.

Efter f.eks. kl. 02,00 når musikken slutter, har I mulighed for at låne vores højtalere og tilslutte via mini jack stik Jeres egen medbragte Ipad/Playliste.

Fotograf

Brudeparret står selv for fotograf og afregning sker direkte mellem brudepar og fotografen. Klitrosen hjælper gerne med kontakter på fotograf.

Bryllups APP

Download ganske gratis App med navn Wedbox og inviter gæster og familie til at tage billeder til Jer løbende under hele festen. App’en er gratis og tilbyder køb i App. App’en erstatter det tidligere “engangskamera” man lagde rundt på bordene.

Toastmaster

Vi anbefaler altid brudeparret og have en toastmaster, der kan kordinere indslag med den ansvarlige på Klitrosen.

AV-udstyr

Klitrosen stiller projektor & lærred, mikrofon og højtaler til rådighed (i store sal) efter forudgående aftale.

Gavebord

Der opstilles gavebord i lokalet. Gaver må gerne blive stående i lokalet til dagen derpå, hvis lokalet ikke er udlejet til anden side.

Parkering

Der er gratis parkering til alle gæster.

Afbestillingsregler

Vi henviser til Horestas afbestillingsregler for selskaber.

Depositum

Der indbetales 10.000 kr. i depositum på et givet tidspunkt efter Klitrosens valg.

For yderligere spørgsmål kontaktes vi direkte på 98208020 eller email info@klitrosen.dk

Klar til hjælpBryllups team

PVores personale står på hovedet for at give her den bedste dag i jeres liv. Vi sørger for at dagen kører på skinner og i ikke skal bekymre jer om tidsplaner der skrider og mad der bliver koldt fordi moster holder en alt for lang tale.

“Vi har holdt bryllup på Klitrosen d. 8/8-2020.
Vi skulle have holdt bryllup et andet sted, men de aflyste i ellevte time, og vi var så heldige at Klitrosen havde fået et afbud, det skulle vise sig at være utroligt dejligt, for vi fik utrolig god behandling af Helle og de andre ansatte på Klitrosen.
Selve brylluppet var helt perfekt, og der manglede absolut ingenting. Vi er glade for, at vi havnede på Klitrosen, og vi kan varmt anbefale dem til alle. Det er ikke sidste gang, at vi vil holde en fest på Klitrosen.
De har styr på det hele, og er utroligt hjælpsomme!!
TUSIND TAK til Helle og alle andre på Klitrosen, for at være med til at skabe det bedste bryllup ????????????
Kenneth og Ida