Badepension Klitrosen etableret 1916 af Karoline og Marinus Pedersen.
Overtaget af Kirsten og Karl Henrik Christensen.
Deres søn Niels overtog efter forældrene.
Jørgen (skør vinmand)
Rikke Ejsenhardt Muus og Mads Muus
Købt af folk i Århus og forpagtet
26.september 2022 100-års jubilæum
Klitrosen blev etableret som badepensionat af Karoline Kjelgaard Pedersen (1890-1969) og Marinus Pedersen (1889-1967) ved deres giftermål i 1916. Med i driften var også Karolines bror Peder, som byggede det oprindelige hus med en enkelt kvist i 1905.
Klitrosen blev etableret som badepensionat af Karoline Kjelgaard Pedersen (1890-1969) og Marinus Pedersen (1889-1967) ved deres giftermål i 1916. Med i driften var også Karolines bror Peder, som byggede det oprindelige hus med en enkelt kvist i 1905. Bygningen, der i folkemunde gik under navnet Fattiggården, blev udvidet med en ekstra kvist og indrettet med otte sengepladser, så der var i begyndelsen tale om et ganske lille familiepensionat.
Som tingene udviklede sig, blev Klitrosen til et egentligt badehotel med plads til mange gæster. Der blev opført nye værelsesbygninger, hvor gæsterne gav annekserne navne som »Millionærfløjen« og »Tip-Top«.
Karoline (kaldet Line) og Marinus blev i deres lange tid som værtspar en institution i Slettestrands ferie- og selskabsliv. Der var masser af hjemlig hygge – men også en fast hånd – og hver lørdag aften i sæsonen kom der et firemandsorkester fra Fjerritslev og spillede op til dans.
Karoline lavede fortræffelig mad, herunder de berømte bæverspegepølser, som blev lavet af slagtede dyr fra eget opdræt i en bæversti mellem Klitrosens mange bygninger.
Der kom fra tid til anden mange forskellige gæster på Klitrosen. Blandt de mere farverige stamgæster var »Pemse«, der boede i en cirkusvogn nær Maries Hus i Svinkløv Plantage, kørte på scooter og yndede at klæde sig i samedragt.
På hjemmesiden www.gammelslet.dk/sletbaade findes beretningen »Gensyn med Klitrosen« om en københavnerfamilies ankomst til Klitrosen i 1933 og om det mangeårige, nære forhold, der opstod mellem værtsparret og deres tilbagevendende pensionærer.
Efter Karoline og Marinus blev hotellet fra 1964 videreført af Kirsten og Carl Henrik Christensen, der tidligere havde drevet Løkken Badehotel, og næste generation, Erna og Niels Chr. Christensen, videreudviklede fra 1980 Klitrosen til et selskabs- og konferencehotel, der levede op til tidens voksende behov for moderne bekvemmeligheder.
Christensen-epoken varede til slutningen af 2002. Herefter var der skiftende ejere i korte perioder, og bygningerne kom til sidst til at stå tomme, indtil Mads Muus overtog hotellet sammen med en kompagnon i maj 2011.
De første måneder blev Klitrosen benyttet som backup for naboen, Rønnes Hotel, men i foråret 2012 besluttede Mads Muus, der nu var blevet eneejer, at tage skridtet fuldt ud og lancere Klitrosen i en helt ny udgave.
Efter to måneders arbejde i nærmest døgndrift – med op til 60 personer beskæftiget i perioder – kunne Mads Muus og hans stab slå dørene op til det ny Klitrosen onsdag 4. juli 2012.